Peer Gynt.
Ja vel. Jeg dytted Hullet med en Pind.
Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!
En Jente.
Nej, tænk!
Peer Gynt.
Det var plent som en hører en Humle.
Jenten.
Har du ham endnu i Nødden?
Peer Gynt.
Nej,
nu er den Djævel strøgen sin Vej.
Det er hans Skyld at Smeden har lagt mig for Had.
En Gut.
Saa, du?
Peer Gynt.
Jeg gik till Smidjen og bad
han vilde knække den Nøddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort paa Pallen;
men Aslak er nu saa haardhændt, han; –
og stødt saa skal han nu bruge Slæggen –
En Stemme fra Flokken.
Slog han Fanden ihjæl?
Peer Gynt.
Han slog som en Mand.
Men Fanden hytted sig, foer som en Brand
tvers gjennem Taget og kløvte Væggen.
Flere.
Og Smeden –?
Peer Gynt.
Stod der med stegte Hænder.
Siden den Dag var vi aldrig Venner.
(almindelig Latter.)
Nogle.
Den Rægglen er god!
Andre.
Den er snart hans bedste!
Peer Gynt.
Tror I, jeg digter ihob?
En Mand.
Aa nej,
det er du fri for; jeg kjender det meste
fra Farfaer –
Peer Gynt.
Løgn! Det er hændt med mig!
Manden.
Det er jo alting.
Peer Gynt
(med et Slæng).
Hej, jeg kan ride
rakt gjennem Luften paa gjilde Heste!
Aa, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide!
(Skoggerlatter igjen.)
En i Flokken.
Peer, rid lidt i Luffen!
Mange.
Ja, kjære Peer Gynt –!
Peer Gynt.
I har ikke nødig at tryggle saa tyndt.
Jeg skal ride som et Uvejr over jer alle!
Hele Sognet skal mig tillfode falde!
En ældre Mand.
Nu er han rivende gal.
En anden.
Det Fæ!
En tredje.
Storskryder!
En fjerde.
Løgnhals!
Peer Gynt
(truer mod dem).
Ja vent, skal I se!
En Mand
(halvdrukken).
Ja vent; du skal faa dig en børstet Trøje!
Flere.
En mørbanket Rygg! Et blaamalet Øje!
(Sværmen spreder sig, de ældre i Vrede, de yngre under Spott og Latter.)
Brudgommen
(tætt indved ham).
Du, Peer, er det sandt du kan ride i Luften?
Peer Gynt
(kort).
Alting, Mads! Du maa tro, jeg er Kar', jeg.
Brudgommen.
Saa har du vel ogsaa Usynligheds-Kuften?
Peer Gynt.
Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(vender sig fra ham. Solvejg gaar over Tunet med Helga ved Haanden.)
Peer Gynt
(mod dem; det lysner i ham).
Solvejg! Aa, det er godt du kommer!
(griber hende om Haandledet.)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gjild!
Solvejg.
Slipp mig!
Peer Gynt.
Hvorfor?
Solvejg.
Du er saa vild.
Peer Gynt.
Vild er Renbukken med, naar det gryr mod Sommer.
Kom saa, Jente; vær ikke tvær!
Solvejg
(trækker Armen till sig).
Tør ikke.
Peer Gynt.
Hvorfor?
Solvejg.