Выбрать главу

                              Nej, du har drukket.

(gaar bortover med Helga.)

    Peer Gynt.

Den, som havde sit Knivsblad stukket

tvers igjennem dem, – en og hver!

    Brudgommen

(puffer ham med Albuen).

Kan du ikke hjælpe mig ind till Bruden?

    Peer Gynt

(tankespredt).

Bruden? Hvor er hun?

    Brudgommen.

              Paa Stabburet.

    Peer Gynt.

                              Naa.

    Brudgommen.

Aa, du, Peer Gynt, du faar friste paa!

    Peer Gynt.

Nej, du faar være min Hjælp foruden.

(en Tanke skyder opp i ham; han siger sagte og hvasst:)

Ingrid paa Stabburet!

(nærmer sig Solvejg.)

                              Har du betænkt dig?

(Solvejg vil gaa; han træder ivejen.)

Du skjæms, fordi jeg ser ud som en Fant.

    Solvejg

(hastigt).

Det gjør du ikke; det er ikke sandt!

    Peer Gynt.

Jo! Og saa er jeg lidt paa en Kant;

men det var paa Trods, for du havde krænkt mig.

Kom saa!

    Solvejg.

                              Tør ikke nu, om jeg vilde!

    Peer Gynt.

Hvem er du rædd for?

    Solvejg.

                              Mest for Faer.

    Peer Gynt.

Faer? Ja vel; han er af de stille!

Hælder han med Øret? Hvad? – Naa, svar!

    Solvejg.

Hvad skal jeg svare?

    Peer Gynt.

                              Er Faer din Læser?

Er ikke du og Moer din med?

Naa, vil du svare!

    Solvejg.

                              Lad mig gaa i Fred.

    Peer Gynt.

Nej!

(dæmpet, men hvasst og skræmmende.)

                              Jeg kan skabe mig om till et Trold!

Jeg skal komme for Sengen din inatt Klokken tolv.

Hører du nogen, som hvæser og fræser,

saa maa du ikke bilde dig ind det er Katten.

Det er mig, du! Jeg tapper dit Blod i en Kopp;

og din vesle Syster, hende æder jeg opp;

ja, for du skal vide, jeg er Varulv om Natten; –

jeg skal bide dig over Lænder og Rygg – –

(slaar med engang om og beder som i Angst:)

Dans med mig, Solvejg!

    Solvejg

(ser mørkt paa ham).

                              Nu var du stygg.

(gaar ind i Stuen.)

    Brudgommen

(kommer drivende igjen).

Du skal faa en Stud, vil du hjælpe mig!

    Peer Gynt

                              Kom!

(De gaar bag Huset. Idetsamme kommer en stor Flok fra Dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og Oppstyr. Solvejg, Helga og Forældrene kommer med endel ældre Folk ud i Døren.)

    Kjøgemesteren

(till Smeden, som er fremst i Flokken).

Hold Fred!

    Smeden

(trækker Trøjen af).

                              Nej, nu skal her æskes Dom.

Peer Gynt eller jeg skal i Bakken bændes.

    Nogle.

Ja, lad dem nappes!

    Andre.

                              Nej, bare skjændes!

    Smeden.

Næver maa till; her baader ej Ord.

    Solvejgs Fader.

Styr dig, Mand!

    Helga.

                              Vil de slaa ham, Moer?

    En Gut.

Lad os heller gjøgle med alle hans Løgne!

    En anden.

Sparke ham af Laget!

    En tredje.

                              Spytte ham i Øjne!

    En fjerde

(till Smeden).

Stikker du opp, du?

    Smeden

(kaster Trøjen fra sig).

                              Øget skal slagtes!

    Indflytterkonen

(till Solvejg).

Der kan du se hvor den Tomsing agtes.

    Aase

(kommer med en Kjæpp i Haanden).