og trænges der flere Beviser,
saa har jeg usynlige Horn.
Og er det saa ikke forbandet,
at ingen vil prise min Magt!
Af Byrd er jeg Apis i Landet,
men Fellah i andres Agt.
Kan du sige hvad jeg skal gjøre,
saa raad mig foruden Svig; –
hvad det gjælder om, er at blive
Kong Apis den store lig.
Peer Gynt.
Deres Højhed faar bygge Pyramider,
og hugge en større Sfinx,
og krige, som Doktoren siger,
med Tyrken baade rechts og links.
Fellahen.
Jo, det er en dejlig Tale!
En Fellah! En sulten Lus!
Jeg har nok med at holde min Hytte
ryddig for Rotter og Mus.
Fort, Mand, – find paa noget bedre,
som baade gjør stor og trygg,
og derhos aldeles lig med
Kong Apis bag paa min Rygg!
Peer Gynt.
Hvad om Deres Højhed hang Dem,
og derpaa i Jordens Skjød,
bag Kistens naturlige Grænser,
forholdt Dem aldeles død?
Fellahen.
Saa vil jeg! Mit Liv for en Strikke!
I Galgen med Haar og Hud! –
I Førstningen blir der lidt Forskjell;
men den jævner Tiden ud.
(gaar hen og gjør Anstalter till at hænge sig.)
Begriffenfeldt.
Det var en Personlighed, Herr Peer, –
en Mand med Methode –
Peer Gynt.
Ja, ja; jeg ser –;
men han hænger sig virkelig! Gud, vær os naadig!
Jeg blir syg; – jeg er knappt mine Tanker raadig!
Begriffenfeldt.
En Overgangstillstand; den varer kun kort.
Peer Gynt.
En Overgang? Hvortill? Undskyld, – jeg maa bort –
Begriffenfeldt
(holder ham).
Er De gal?
Peer Gynt.
Ikke endnu –. Gal? Gud bevares!
(Allarm. Ministeren Hussejn trænger sig gjennem Sværmen.)
Hussejn.
Man har meldt mig, her er kommet en Kejser idag.
(till Peer Gynt.)
Det er Dem?
Peer Gynt
(fortvivlet).
Ja, det er en afgjort Sag!
Hussejn.
Godt. – Her er Noter, som skal besvares?
Peer Gynt
(river sig i Haaret).
Hejsan! Rett saa; – jo værre, jo bedre!
Hussejn.
Maaske De vilde med et Dypp mig hædre?
(bukker dybt.)
Jeg er en Pen.
Peer Gynt
(bukker endnu dybere).
Og jeg er plent
et krimskramset, kejserligt Pergament.
Hussejn.
Min Historie, Herre, er kortelig den:
jeg gjælder for et Sandhus og er en Pen.
Peer Gynt.
Min Historie, Herr Pen, er, i Korthed vævet, –
jeg er et Papirblad og blir aldrig beskrevet.
Hussejn.
Hvad jeg duer till, har Menneskene ingen Forstand paa;
alle vil de bruge mig till at strø Sand paa!
Peer Gynt.
Jeg var i en Kvindes Eje en sølvspændt Bog; –
det er en og samme Trykkfejl at være gal og klog!
Hussejn.
Tænk Dem, hvilket fortærende Liv;
være Pen og aldrig smage Odden af en Kniv!
Peer Gynt
(hopper højt).
Tænk Dem: være Renbukk; springe fra oven; –
altid stupe, – aldrig kjende Grund under Hoven!
Hussejn.
En Kniv! Jeg er sløv; – faa skaaret og ridset mig!
Verden gaar under, hvis man ikke faar spidset mig!
Peer Gynt.
Det var Synd for den Verden, der, lig andet selvgjort,
af Vorherre blev befunden saa inderlig velgjort.
Begriffenfeldt.
Her er Kniv!
Hussejn
(griber den).
Ah, hvor jeg skal Blækket slikke!
Hvilken Vellyst at snitte sig.
(skjærer Halsen over.)
Begriffenfeldt
(viger tillside).
Sprutt dog ikke.
Peer Gynt
(i stigende Angst).
Hold paa ham!
Hussejn.
Hold paa mig! Der er Ordet!
Hold! Hold i Pennen! Papiret paa Bordet –!
(falder.)