saa ser jeg ikke saa nøje paa Pengene –
Kaptejnen.
Det er vakkert. De flestes Kaar er smaa;
alle har de Kjærring og Unger hjemme.
Med Hyren alene falder det tyndt;
men kom de nu hjem med lidt extra Mynt,
blev der et Gjensyn, de sent vilde glemme.
Peer Gynt.
Hvad for noget? Har de Kjærring og Unger?
Er de gifte?
Kaptejnen.
Gifte? Ja, hele Flokken.
Men den, som er trangest stillet, er Kokken;
hos ham er tillhuse den svarte Hunger.
Peer Gynt.
Gifte? Har hjemme nogen, som venter?
Som glædes, naar de kommer? Hvad?
Kaptejnen.
Ja vel, –
paa Fattigfolks Maade.
Peer Gynt.
Og kommer de en Kveld,
hvad saa?
Kaptejnen.
Saa tænker jeg Kjærringen henter
lidt godt for en Gangs Skyld –
Peer Gynt.
Og Lys i Pladen?
Kaptejnen.
Kanhænde to; og en Dram till Maden.
Peer Gynt.
Og saa sidder de lunt? Har Varme paa Gruen?
Har Ungerne om sig? Der er Staak i Stuen;
der er ingen, som hører den anden tillende, –
slig Glæde er der paa dem –?
Kaptejnen.
Det kunde vel hænde.
Og derfor var det vakkert, De lovte før, –
at spede lidt till.
Peer Gynt
(slaar i Rælingen).
Nej, om jeg gjør!
Tror De jeg er gal? Mener De jeg punger
ud till Fromme for andres Unger?
Jeg har surt nok slæbt for at tjene min Mynt!
Ingen venter paa gamle Peer Gynt.
Kaptejnen.
Ja, ja; som De vil; Deres Penge er Deres.
Peer Gynt.
Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Oppgjør, saa fort De har Anker i Bunden!
Min Fragt fra Panama som Kahyttspassager.
Saa Brændevin till Folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, Kaptejn, kan De slaa mig paa Munden!
Kaptejnen.
Jeg skylder Dem Kvittering og ikke Juling; –
men undskyld; nu faar vi Storm for Kuling.
(han gaar fremover Dækket. Det er blevet mørkt; der tændes Lys i Kahytten. Sjøgangen tilltager. Skodde og tykke Skyer.)
Peer Gynt.
Holde en ustyrtelig Ungeflok hjemme; –
ligge som en Glæde i Sindene fremme; –
følges af andres Tanker paa Vej –!
Der er aldrig nogen, som tænker paa mig. –
Lys i Pladen? Det Lys skal slukkne.
Jeg vil finde paa noget –! Jeg vil drikke dem drukkne; –
ikke en af de Djævler skal gaa ædru iland.
Fulde skal de komme till Kjærring og Unger!
De skal bande; de skal slaa i Bordet saa det runger, –
skræmme dem, der venter, fra Vid og Forstand!
Kjærringen skal skrige og rømme af Huset, – –
trive Ungerne med! Hele Glæden i Gruset!
(Skibet krænger stærkt; han tumler og har Møje med at holde sig.)
Naa, det var en ordentlig Overhaling.
Havet arbejder, som det havde Betaling; –
det er endnu sig selv her nord under Leden; –
Sjøen paatvers, lige vrang og vreden – –
(lytter.)
Hvad er det for Skrig?
Vagten
(forud.)
Et Vrag i Læ!
Kaptejnen
(midtskibs, komanderer).
Roret hart Styrbord! Klods for Vinden!
Styrmanden.
Er der Folk paa Vraget?
Vagten.
Jeg skimter tre!
Peer Gynt.
Fir Hækkjollen ned –
Kaptejnen.
Den blev fyldt forinden.
(gaar forover.)
Peer Gynt.
Hvem tænker paa sligt?
(till nogle af Mandskabet.)
Er I Folk, saa frels!
Hvad Fanden, om I faar jer en fugtet Pels –
Baadsmanden.
Det er ugjørligt i sligt et Hav.
Peer Gynt.
De skriger igjen! Se, Vinden skraler –.
Kokk, tør du prøve? Fort! Jeg betaler –
Kokken.
Nej, ikke om tyve Pundsterling De gav –
Peer Gynt.
I Hunde! I Krystersjæle! Kan I glemme,
det er Folk, som har Kjærring og Unger hjemme?
Nu sidder de og venter –