Выбрать главу

    Baadsmanden.

                              Taalmod er sundt.

    Kaptejnen.

Bær af for Brottet!

    Styrmanden.

                              Vraget gik rundt.

    Peer Gynt.

Der blev stille med et –?

    Baadsmanden.

                              Var de gifte, som De tænker,

saa fik Verden rett nu tre nybagte Enker.

(Uvejret voxer. Peer Gynt gaar agterover Dækket.)

    Peer Gynt.

Der er ingen Tro mellem Menneskene mer, –

ingen Kristendom, slig, som skrevet og sagt er; –

lidet gjør de godt, og mindre de beer,

og har slett ingen Agt for de vældige Magter. –

I et Vejr, som inatt, er Vorherre farlig.

De Bæster skulde hytte sig, tænke, som sandt er,

det er vogsomt at lege med Elefanter; – –

og saa lægger de sig ud med ham aabenbarlig!

Jeg er skyldløs; paa Offerpynten

kan jeg bevise jeg stod med Mynten.

Men hvad har jeg for det? – Der gaar jo det Ord:

Samvittighedsfred er en dejlig Pude.

Aa ja, det holder Stikk paa den tørre Jord,

men duer s'gu ikke for en Snus ombord,

hvor en skikkelig Mand er blandt Pakket ude.

Tillsjøs faar en aldrig være sig selv;

en faar følge de andre fra Dækk till Hvælv;

slaar Hævnens Time for Baadsmand og Kokken,

saa stryger jeg sagtens i Vasken med Flokken; –

ens særlige Tarv sættes rent till Siden; –

man gjælder som en Pølse i Slagtetiden. –

Fejlen er den, jeg har været for from.

Og Utakk har jeg for hele Stasen.

Var jeg yngre, tror jeg, jeg sadled om,

og prøved en Stund at spille Basen.

Der er Tid endnu! Det skal spørges i Byggden

at Peer er kommen over Havet i Højden!

Gaarden vil jeg vinde med ondt eller godt; –

jeg vil bygge den om; den skal lyse som et Slott.

Men ingen faar Lov at komme ind i Stuen!

For Porten skal de staa og dreje paa Luven; –

tigge og tryggle, – det kan de frit;

men ingen faar en eneste Skilling af mit; – –

maatte jeg under Skjæbnens Piskeslag hyle,

saa findes vel de, jeg igjen kan prygle – –

    Den fremmede Passager

(staar i Mørket ved Siden af Peer Gynt og hilser venligt):

Godaften!

    Peer Gynt.

                              Godaften! Hvad –? Hvem er De?

    Passageren.

Jeg er Deres Medpassager, till Tjeneste.

    Peer Gynt.

Ja saa? Jeg trode, jeg var den eneste.

    Passageren.

En fejl Formodning, som nu er forbi.

    Peer Gynt.

Men underligt nok, at først ikveld

jeg ser Dem –

    Passageren.

                              Jeg gaar ikke ud om Dagen.

    Peer Gynt.

De er kanske syg? De er hvid, som et Lagen –

    Passageren.

Nej, Takk, – jeg befinder mig inderlig vel.

    Peer Gynt.

Det stormer hvasst.

    Passageren.

                              Ja, velsignet, Mand!

    Peer Gynt.

Velsignet?

    Passageren.

                              Havet gaar højt, som Huse.

Ah, ens Tænder løber i Vand!

Tænk, hvilke Vrag det inatt vil knuse; –

og tænk, hvilke Lig, der vil drive iland!

    Peer Gynt.

Bevares vel!

    Passageren.

                              Har De set en kvalt, –

en hængt, – eller drukknet?

    Peer Gynt.

                              Nu blir det for galt –!

    Passageren.

Ligene ler. Men Latteren er tvungen;

og de fleste har gjerne bidt sig i Tungen.

    Peer Gynt.

Bliv mig fra Livet –!

    Passageren.

                              Et Spørgsmaal kun!

Hvis vi f. Ex. tørned paa Grund

og sank i Mørket –

    Peer Gynt.

                              De tror, her er Fare?

    Passageren.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.

Dog, sætt nu, jeg flyder og De gaar tillbunds –

    Peer Gynt.

Aa, Sludder –

    Passageren.

                              Det er en Mulighed kuns.

Men staar man i Graven med den ene Fod,

blir man blød, og deler ud milde Gaver –