Выбрать главу

                              Først till Bryllupsgaarden.

Vær min Talsmand. Du er klog;

snakk med ham, den gamle Daaren;

sig, Mads Moen er et Drog –

    Aase.

Slipp!

    Peer Gynt.

                              Og sig ham saa tillslut,

hvad Peer Gynt er for en Gut.

    Aase.

Ja, det kan du bande paa!

Du skal vakkert Skudsmaal faa.

Skildres skal du for og agter;

alle dine Fandens Fagter,

skal jeg nævne grejdt og grant –

    Peer Gynt.

Saa?

    Aase

(sparker i Arrighed).

                              Jeg skal ej stagge Munden,

før den gamle hidser Hunden

paa dig, som du var en Fant!

    Peer Gynt.

Hm; saa faar jeg gaa alene.

    Aase.

Ja, men jeg skal komme efter!

    Peer Gynt.

Snille Moer, du har ej Kræfter –

    Aase.

Ikke det? Jeg er saa sindt,

at jeg kunde knuse Stene!

Hu, jeg kunde æde Flint!

Slipp mig!

    Peer Gynt.

                              Ja, ifald du lover –

    Aase.

Intet! Jeg vil med der over.

De skal vide, hvem du er!

    Peer Gynt.

Nej, du faar nok vente her.

    Aase.

Aldrig! Jeg vil med i Laget!

    Peer Gynt.

Faar ej Lov.

    Aase.

                              Hvad vil du gjøre?

    Peer Gynt.

Sætte dig paa Kværnetaget.

(sætter hende deropp. Aase skriger.)

    Aase.

Løft mig ned!

    Peer Gynt.

                              Ja, vil du høre –?

    Aase.

Sludder!

    Peer Gynt.

                              Snille Moer, jeg beer –

    Aase

(kaster en Græstørv efter ham).

Løft mig ned paa Timen, Peer!

    Peer Gynt.

Turde jeg, saa visst jeg vilde.

(nærmere.)

Husk nu paa at sidde stille.

Ikke spark og spænd med Benene;

ikke riv og rusk i Stenene, –

ellers kan det gaa dig ilde;

du kan dratte ned.

    Aase.

                              Dit Bæst!

    Peer Gynt.

Ikke spræl!

    Aase.

                              Gid du var blæst

som en Bytting ud af Verden!

    Peer Gynt.

Fy da, Moer!

    Aase.

              Tvi!

    Peer Gynt.

                              Giv mig heller

din Velsignelse till Færden.

Vil du? Hvad?

    Aase.

                              Jeg vil dig dænge,

om du end er nok saa stor!

    Peer Gynt.

Ja, far vel da, kjære Moer!

Hav nu Taal; jeg blir ej længe.

(gaar, men vender sig, løfter Fingeren formanende og siger:)

Husk saa paa du ikke spræller!

(gaar.)

    Aase.

Peer! – Gud hjælpe mig, nu gaar han!

Bukkesprænger! Løgnhals! Hej,

vil du høre! – Nej, der skraar han

over Jordet –!

(skrigende.)

                              Hjælp! Jeg svimler!

(To Kjærringer med Sække paa Ryggen kommer nedover till Kværnen.)

    Første Kjærring.

Kors; hvem skriger?

    Aase.

                              Det er mig!

    Anden Kjærring.

Aase! Se, – saa højt paa Straa?

    Aase.

Dette her vil lidt forslaa; –

snart, Gud bedre mig, jeg himler!

    Første Kjærring.

Signe Rejsen!

    Aase.

                              Hent en Stige;

jeg vil ned! Den Fandens Peer –!

    Anden Kjærring.

Sønnen jers?

    Aase.