Den graaklædte.
Kom, Svoger! En Dram, for Svogerskabs Skyld!
Den sørgeklædte.
Fanden være Svoger! Du væver i Fyld –
Den graaklædte.
Aa, Sludder; Blodet er aldrig saa tyndt,
en kjender sig altid i Slægt med Peer Gynt.
(trækker afsted med ham.)
Peer Gynt
(sagte).
En træffer nok Kjendinger.
En Gut
(raaber efter den sørgeklædte).
Salig Moer
kommer efter dig, Aslak, hvis du Svælget fugter.
Peer Gynt
(rejser sig).
Her gjælder nok ikke Agronomernes Ord:
jo mere en roder, des bedre det lugter.
En Gut
(med et Bjørneskind).
Se Katten paa Dovre! Ja, bare Fellen.
Det var den, som jog Troldet paa Julekvelden.
En anden
(med en Rensdyrskalle).
Her er den gjilde Renbukk, som bar
Peer Gynt ved Gjendin over Egg og Skar.
En tredje
(med en Hammer, raaber till den sørgeklædte).
Hej, du Aslak, kjender du Slæggen?
Var det den, du brugte, da Fanden brød Væggen?
En fjerde
(tomhændet).
Mads Moen, her er Usynlighedskuften!
Med den fløj Peer Gynt og Ingrid i Luften.
Peer Gynt.
Brændevin, Gutter! Jeg kjender mig gammel; –
jeg vil holde Auktion over Skrab og Skrammel!
En Gut.
Hvad har du at sælge?
Peer Gynt.
Jeg har et Slot; –
det ligger i Ronden; det er muret godt.
Gutten.
En Knapp er buden!
Peer Gynt.
Du faar gaa till en Dram.
At byde mindre, var Synd og Skam.
En anden.
Han er lystig, Gamlen!
(Flokken stimler om ham.)
Peer Gynt
(raaber):
Grane, min Hest; –
hvem byder?
En i Hoben.
Hvor gaar han?
Peer Gynt.
Langt i Vest!
Mod Nedgangen, Gutter! Den Traver kan flyve
saa fort, saa fort, som Peer Gynt kunde lyve.
Stemmer.
Hvad mere har du?
Peer Gynt.
Baade Guld og Skrab!
Det er kjøbt med Forlis; det sælges med Tab.
En Gut.
Raab opp!
Peer Gynt.
En Drøm om en Spændebog!
Den kan I faa for en Hægtekrog.
Gutten.
Fanden med Drømme!
Peer Gynt.
Mit Kejserdom!
Jeg kaster det i Flokken; I kan gramse derom!
Gutten.
Følger Kronen med?
Peer Gynt.
Af det dejligste Straa.
Den vil passe den første, som sætter den paa.
Hej, her er mer! Et vindlagt Ægg!
En Galmands Graahaar! Profetens Skjægg!
Alt skal han faa, som viser mig paa Hejen
Stolpen med Paaskrift: her gaar Vejen!
Lensmanden
(som er kommen till).
Du bærer dig ad, min Mand, saa næsten
jeg tror din Vej gaar bent i Arresten.
Peer Gynt
(med Hatten i Haanden).
Vel troligt. Men sig mig, hvem var Peer Gynt?
Lensmanden.
Hvad Sludder –
Peer Gynt.
Med Forlov! Jeg beer saa tyndt –!
Lensmanden.
Aa, der siges, han var en vederstyggelig Digter –
Peer Gynt.
En Digter –?
Lensmanden.
Ja, – alt, som var stærkt og stort,
det digted han ihob, at han havde gjort.
Men undskyld, Ven, – jeg har andre Pligter –
(gaar.)
Peer Gynt.
Og hvor er han nu, den mærkelige Mand?
En aldrende.
Han foer over Havet till et fremmed Land;
der gik det ham ilde, som en vel kunde tænkt; –