(En mager Person i højt oppkiltret Prestekjole og med et Fuglefængernett over Skuldren løber langsefter Bakken.)
Peer Gynt.
Hvem der? En Prest med et Fuglegarn!
Hej, hopp! Jeg er Lykkens Kjælebarn!
God Aften, Herr Pastor! Stien er fæl –
Den magre.
Ja visst; men hvad gjør man ikke for en Sjæl?
Peer Gynt.
Aha; der er en, som skal himle?
Den magre.
Nej;
jeg haaber, han er paa en anden Vej.
Peer Gynt.
Herr Pastor, faar jeg slaa Følge et Stykke?
Den magre.
Rett gjerne; Selskab er efter mit Tykke.
Peer Gynt.
Jeg har noget paa Hjerte –
Den magre.
Heraus! Lægg an!
Peer Gynt.
De ser her for Dem en skikkelig Mand.
Statens Lov har jeg redeligt holdt;
har aldrig siddet i Jern og Bolt; –
dog, stundom taber man Fodefæste
og snubler –
Den magre.
Ak ja; det hænder de bedste.
Peer Gynt.
Se, disse Smaating –
Den magre.
Kun Smaating?
Peer Gynt.
Ja;
Synder en gros har jeg holdt mig ifra.
Den magre.
Ja, kjære Mand, lad mig saa i Ro; –
jeg er ikke den, De synes at tro. –
De ser paa mine Fingre? Hvad finder De ved dem?
Peer Gynt.
Et mærkelig udvikklet Neglesystem.
Den magre.
Og nu da? De skotter mod Foden ned?
Peer Gynt
(peger).
Er den Hoven naturlig?
Den magre.
Det smigrer jeg mig med.
Peer Gynt
(letter paa Hatten).
Jeg skulde svoret paa, De var en Prest;
og saa har jeg den Ære –. Naa, bedst er bedst; –
staar Salsdøren aaben, – sky Kjøkkenvejen;
kan du træffe Kongen, – gaa udenom Lakejen.
Den magre.
Et Haandtrykk! De synes mig fordomsfri.
Naa, kjære; hvad kan jeg saa tjene Dem i?
Ja, De maa ikke bede mig om Magt eller Penge.
Sligt kan jeg ikke skaffe om De vilde mig hænge.
De kan ikke tro, hvilken Flauhed i Forrettningen; –
det er gaaet saa rent tillagters med Omsættningen;
ingen Tillgang paa Sjæle; kun i Ny og Næ
en enkelt –
Peer Gynt.
Har Slægten saa mærkeligt forbedret sig?
Den magre.
Nej, tvertimod; den har skammeligt fornedret sig; –
de fleste kommer i en Støbeske.
Peer Gynt.
Naa ja, – den Ske har jeg hørt lidt om;
det var egentlig i den Anledning, jeg kom.
Den magre.
Tal frit!
Peer Gynt.
Hvis det ikke var ubeskedent,
saa ønsked jeg gjerne –
Den magre.
Et Tillholdssted? Hvad?
Peer Gynt.
De har gjættet min Bøn forinden jeg bad.
Bedriften gaar jo, som De siger, vredent;
og kanske De derfor ikke taer det saa nøje –
Den magre.
Men, kjære –
Peer Gynt.
Mine Fordringer er ikke høje.
Nogen Løn er egentlig ingen Nødvendighed;
kun en venlig Omgang efter Sted og Omstændighed. –
Den magre.
Varmt Værelse?
Peer Gynt.
Ikke for varmt; – og helst
Adgang till at gaa igjen frank og frelst, –
Rett till, som man siger, at træde tillbage,
naar der byder sig en Lejlighed till bedre Dage.
Den magre.
Min kjære Ven, det gjør mig sandelig ondt;
men De kan ikke tro, hvilken Mængde Suplikker
af lignende Indhold mig Godtfolk skikker,
naar de skal bort fra sin jordiske Dont.
Peer Gynt.
Men naar jeg betænker min forrige Vandel,
saa er jeg en adgangsberettiget Mand –
Den magre.
Det var jo kun Smaating –
Peer Gynt.
I en viss Forstand; –