Gaa med det gode!
Smeden.
Jeg skal saa, ja.
Men Karl, hvor kommer du sidst ifra?
Sex Uger væk. Var du bergtagen? Hvad?
Peer Gynt.
Jeg har gjort underlige Gjerninger, Smed!
Smeden
(blinker till de andre).
Lad os høre, Peer!
Peer Gynt.
Kommer ingen ved.
Smeden
(lidt efter).
Du skal vel till Hæggstad?
Peer Gynt.
Nej.
Smeden.
En Tid
de sagde, Jenten derborte var dig blid.
Peer Gynt.
Du svarte Korp –!
Smeden
(viger lidt).
Ikke harm dig, Peer!
Har Ingrid vraget dig, saa finds jo fler –;
tænk; Søn till Jon Gynt! Følg med tillgaards;
der kommer baade Ung-Lam og Enker tillaars –
Peer Gynt.
Till Helved –!
Smeden.
Du finder nok en som vil ha'e dig. –
God Kveld! Nu hilser jeg Bruden fra dig!
(de gaar under Latter og Hvisken.)
Peer Gynt
(ser en Stund efter dem, gjør et Kast, og vender sig halvt om).
For mig kan Hæggstad-Jenten sig gifte
med hvem hun vil. Jeg er lige sæl!
(ser nedover sig.)
Brogen revnet. Fillet og fæl. –
Den, som havde noget nyt at skifte.
(stamper i Bakken.)
Kunde jeg med et Slagtertag
rive dem Ringagten ud af Bringen!
(ser sig pludselig om.)
Hvad er det? Hvem er det, som flirer derbag? –
Hm, jeg syntes saa visst –. Nej, det var nok ingen. –
Jeg vil hjem till Moer.
(gaar oppover men standser igjen og lytter mod Bryllupsgaarden.)
De spiller till Dans!
(stirrer og lytter; gaar skridtvis nedover; Øjnene lyser; han gnider sig langsad Benene.)
For en Mylder af Jenter! Syv-otte tillmands!
Aa, piskende Død, – jeg maa med i Laget! –
Men Moer, som sidder paa Kværnetaget – –
(Øjnene drages nedover igjen; han hopper og ler.)
Hejsan, hvor Hallingen gaar over Traakken!
Ja, han Guttorm med Felen er glup!
Det laater og sprætter, som Foss i et Stup.
Og saa hele den glittrende Jenteflokken! –
Ja, piskende Død maa jeg med i Laget!
(sætter med et Spring over Gjærdet og nedover Vejen.)
*
(Tunet paa Hæggstad. Stuebyggningen længst tillbage. Mange Gjæster. Dansen gaar livligt borte paa Græsvolden. Spillemanden sidder paa et Bord. Kjøgemesteren staar i Døren. Kokkekoner gaar frem og tillbage mellem Byggningerne; ældre Folk sidder hist og her i Samtale.)
En Kone
(tager Plads i en Klynge, siddende paa nogle Tømmerstokke).
Bruden? Aa, ja visst græder hun lidt;
men det skal en aldrig ændse.
Kjøgemesteren
(i en anden Flok).
Nu faar I, Godtfolk, paa Dunken lænse.
En Mand.
Takk, som byder; men du skjænker for tidt.
En Gut
(till Spillemanden, idet han flyver forbi med en Jente ved Haanden).
Hejsan, Guttorm, spar ikke Strengene!
Jenten.
Stryg, saa det ljomer udover Engene!
Jenter
(i Ring om en Gut, som danser).
Gjildt Kast var det!
En Jente.
Han er spænstig i Læggen!
Gutten
(dansende).
Her er højt till Loftet og vidt till Væggen!
Brudgommen
(smaagrædende, nærmer sig Faderen, som staar i Samtale med et Par andre, og trækker ham i Trøjen).
Hun vil ikke, Faer; hun er saa kaut!
Faderen.
Hvad vil hun ikke?
Brudgommen.
Hun har stængt sig inde.
Faderen.
Naa, saa se du kan Nøglen finde.
Brudgommen.
Jeg ved ikke Vejen.
Faderen.
Du er et Naut!
(vender sig till de andre igjen. Brudgommen driver bortover Tunet.)
En Gut
(fra Bagsiden af Huset).
Jenter! Nu kommer der Liv i Tingen!
Peer Gynt er paa Gaarden?
Smeden
(der nys er traadt till).