Peer Gynt.
Sa'e Moer? Sa'e Moer! Er du født ifjor?
Solvejg.
Du gjør Nar –!
Peer Gynt.
Du er dog en Unge næsten.
Er du voxen?
Solvejg.
Jeg gik ivaares till Presten.
Peer Gynt.
Sig Navnet dit, Tøs, saa snakker vi lettere.
Solvejg.
Jeg heder Solvejg. – Og hvad heder du?
Peer Gynt.
Peer Gynt.
Solvejg
(trækker Haanden till sig).
Aa, Kors da!
Peer Gynt.
Hvad er det nu?
Solvejg.
Mit Strømpebaand er løst; jeg maa binde det tættere.
(gaar fra ham.)
Brudgommen
(trækker i sin Moder).
Moer, hun vil ikke –!
Moderen.
Vil ikke? Hvad?
Brudgommen.
Vil ikke, Moer?
Moderen.
Hvad?
Brudgommen.
Lette paa Laasen.
Faderen
(sagte og arrig).
Aa, du var værd at bindes i Baasen!
Moderen.
Naa, skjæld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.
(de gaar bortover.)
En Gut,
(som kommer med en hel Sværm fra Dansepladsen).
Lidt Brændevin, Peer?
Peer Gynt.
Nej.
Gutten.
Bare lidt?
Peer Gynt
(ser mørkt paa ham).
Har du noget?
Gutten.
Det kunde nok hænde.
(trækker en Lommeflaske frem og drikker.)
Aah! hvor det river! – Naa?
Peer Gynt.
Lad mig kjende.
(drikker.)
En anden.
Nu faar du ogsaa smage paa mit.
Peer Gynt.
Nej!
Den samme.
Aa, Snakk; vær nu ingen Taabe.
Drikk du, Peer!
Peer Gynt.
Saa giv mig en Draabe.
(drikker igjen.)
En Jente
(halvsagte).
Kom, lad os gaa.
Peer Gynt.
Er du rædd for mig, Tøs?
En tredje Gut.
Hvem er ikke rædd for dig?
En fjerde.
Paa Lunde
viste du jo hvad Konster du kunde.
Peer Gynt.
Jeg kan mer end som saa, naar jeg først slaar mig løs!
Første Gut
(hviskende).
Nu kommer han sig!
Flere
(slaar Kreds om ham).
Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?
Peer Gynt.
Imorgen –!
Andre.
Nej, nu ikveld!
En Jente.
Kan du hexe, Peer?
Peer Gynt.
Jeg kan mane Fanden!
En Mand.
Det har Bedstemoer kunnet før jeg blev født!
Peer Gynt.
Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en Nødd.
Den var ormstukken, ser I!
Flere
(leende).
Det er grejdt at skjønne!
Peer Gynt.
Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt –
En i Flokken.
Men maatte derind?